torsdag den 12. januar 2012

Løve-mor!

D.5/9-2011 ændrede mit liv sig! Om jeg ville det eller ej. Men alting forandrede sig. Jeg har været den type, der under min graviditet har gjort mig enormt mange tanker omkring det, at være mor. Hvad ville JEG gøre og hvad ville jeg IKKE gøre. Jeg har luret på mine veninder, familie og naboer og set hvordan de har været forældre... ud fra dette, har min kæreste Daniel & jeg haft lange snakke igennem de 9 måneder, om hvordan vi vil gribe det an, når lillemanden pludselig skulle være en del af vores liv.

En ting var sikkert! Jeg skulle under ingen omstændigheder, være en "pylre-mor" ;-)

Der gik præcis 1 sek., efter at Roméo kom til verden - og så mødte jeg hende "Løve-moren" eller "Pylre-moren"om du vil det...

Jeg har siden d.5/9-11 haft en kamp med hende løve-moren som dukker op dagligt! Det har været en sej kamp. Men jeg er nu efter 4 måneder, blevet afklaret med at hun er der. At være en "Løve-mor" er vel en ting, som følger med, når man får sit lille ønskebarn. Og så længe, at hun ikke tager 100 % over, er det vel ok, at hun er den del af mig :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar