onsdag den 29. februar 2012
Villa, volvo og vovse!
Jeg bor i en enorm lækker lejlighed sammen med min mand og søn. Den ligger på Sluseholmen, vi har udsigt op igennem hele Københavns havneløb samt Københavns tage. Virkelig smukt! Her er en fantastisk atmosfære, a'la Venedig... vi har en skøn grøn gård, med bænke og legeplads. Vi har hav-kajaker og et havnebad lige udenfor vores opgang. Roméo kan sove ude hver evig eneste dag på vores fine altan. Der er også en fælles stor tag-terrasse, som man frit kan benytte. Vores lejlighed er lys og på 100 m2. Så alt i alt bor vi super lækkert her på Ben Websters Vej.... MEEENN... Vi er sgu røget med på "Villa, Volvo & vovse-bølgen"... Så nu er det ikke længere godt nok med en fed Københavner-lejlighed og et lækkert sommerhus i Gilleleje... Nææh nej. Vi vil have hus og have HVER dag. (Ikke kun i weekender og ferier, som vi har været vant til oppe i sommerhuset).. Vi vil være "røv-syge" som andre "Familien Danmark";-) Der sker bare et eller andet, når der kommer et barn i familien. Så vi har kigget huse i lange baner. Vi vil jo helst gerne have et palads, som skal ligge super centralt, gerne midt i KBH med en skøn oase af have.. Det er vel ikke for meget at forlange vel? :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar